Effective & Exceptional beauty from a source of hands-on experience
BOOK HER

Where experience becomes skincare


AFBUDSPOLITIK

Her finder du vores betingelser for både brudestyling, event, makeup kurser stylingopgaver og behandlinger i klinikken.

Afbuds- & betalingsbetingelser for behandlinger i klinikken



Når du booker en behandling hos IZANEL Copenhagen, reserveres tiden eksklusivt til dig.
For at kunne tilbyde den bedst mulige service til alle vores kunder beder vi dig derfor læse nedenstående betingelser.

Afbestilling eller Afbud skal ske senest 24 timer før din aftalte behandling.

For at sikre, at vi modtager dit afbud, skal det ske telefonisk på 41 36 36 36.
Har vi ikke mulighed for at besvare dit opkald, bedes du lægge en besked på telefonsvareren med dit navn, telefonnummer og tidspunktet for din booking.

Afbud via e-mail, SMS, Facebook, Instagram eller andre beskedtjenester accepteres ikke, da vi ikke kan garantere, at beskeden modtages rettidigt.
Sen afbestilling
Ved afbestilling mindre end 24 timer før din aftalte behandling opkræves 75 % af den samlede bookingværdi.

Udeblivelse
Ved udeblivelse uden afbud opkræves 100 % af den samlede bookingværdi.
Har du booket flere behandlinger eller ydelser i samme booking, opkræves det fulde beløb for alle reserverede behandlinger.

Behandlinger på helligdage
Ved behandlinger booket på helligdage gælder særlige afbestillingsbetingelser.
Afbud skal ske senest 48 timer før den aftalte behandling.
Ved afbestilling senere end 48 timer før behandlingen – eller ved udeblivelse – opkræves 100 % af den samlede bookingværdi.

Betaling
Eventuelle gebyrer som følge af sen afbestilling eller udeblivelse fremsendes som faktura med betalingsfrist.
Manglende betaling kan medføre, at fremtidige bookinger først kan bekræftes efter forudbetaling.

Vi respekterer din tid – og vi håber, du respekterer vores
Når du reserverer en tid hos IZANEL Copenhagen, afsættes tiden udelukkende til dig. Ved sene afbud eller udeblivelser er det sjældent muligt at tilbyde tiden til en anden kunde med så kort varsel.

Vi sætter stor pris på din forståelse og hjælper dig altid gerne, hvis du bliver forhindret. Jo tidligere du kontakter os, desto større er muligheden for, at vi kan tilbyde tiden til en anden kunde.
Tak fordi du hjælper os med at respektere både vores tid og andre kunders mulighed for at få en behandling.

Accept af betingelser
Ved booking af en behandling hos IZANEL Copenhagen accepteres ovenstående afbuds- og betalingsbetingelser.

AFBUDS- & BETALINGSBETINGELSER HÅR · MAKEUP · KURSER · EVENTS

Gældende fra 2. oktober 2026

Disse betingelser gælder for bookinger af hår-, makeup- og stylingydelser, makeupkurser samt makeup- og stylingevents hos IZANEL Copenhagen ApS.

Dette omfatter blandt andet brudestyling, hårstyling, håropsætning, makeup, styling af brudefølge og gæster, makeupkurser, makeup-events, polterabender, private arrangementer, erhvervs- og firmaevents, foto- og videoproduktioner samt øvrige hår-, makeup- og stylingopgaver.

Booking og reservation

En booking kan aftales telefonisk, via e-mail, SMS, sociale medier, bookingsystemet eller anden kommunikation med IZANEL Copenhagen ApS.

En booking er bindende, når kunden og IZANEL Copenhagen ApS har indgået aftale om bookingen. Betaling af reservationsdepositum er ikke en betingelse for, at en allerede indgået booking er bindende.

Ved individuelt aftalte bookinger kan dato, tidspunkt, antal personer, ydelser, lokation, pris og øvrige forhold aftales direkte med kunden.

Når bookingen er oprettet, modtager kunden en bookingbekræftelse med oplysninger om reservationen samt adgang til de gældende afbuds- og betalingsbetingelser.

Kunden er ansvarlig for at kontrollere bookingbekræftelsen og kontakte IZANEL Copenhagen ApS hurtigst muligt, hvis oplysningerne ikke stemmer overens med det aftalte.

Reservationsdepositum – privatkunder

Ved private styling- og eventbookinger fremsendes som udgangspunkt en separat faktura på et reservationsdepositum på 1.000 kr. umiddelbart efter oprettelsen af bookingen.

Depositummet er en del af den samlede pris og fratrækkes betalingen på dagen.

Manglende betaling af depositummet er ikke i sig selv en afbestilling og betyder ikke, at en allerede indgået booking automatisk bortfalder.

Ønsker kunden ikke længere at benytte reservationen, skal bookingen afbestilles skriftligt efter nedenstående betingelser.

Betales depositummet ikke inden betalingsfristen, forbeholder IZANEL Copenhagen ApS sig retten til efter skriftligt varsel at annullere reservationen.

For erhvervskunder kan depositum, fakturering og betalingsbetingelser aftales særskilt.

Fortrydelsesret – privatkunder

Ved private bookinger, der indgås ved fjernsalg, eksempelvis via bookingsystem, telefon, e-mail, SMS eller sociale medier, har kunden som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret fra den dag, aftalen indgås.

Ønsker kunden at gøre brug af fortrydelsesretten, skal kunden inden fristens udløb give IZANEL Copenhagen ApS en tydelig meddelelse om, at aftalen ønskes fortrudt.

Fortrydelsesretten og IZANEL Copenhagen ApS’ almindelige afbestillingsbetingelser er to forskellige forhold. Efter udløbet af en eventuel fortrydelsesfrist gælder de almindelige afbestillingsbetingelser.

Hvis kunden ønsker, at en booket ydelse skal påbegyndes inden udløbet af fortrydelsesfristen, gælder særlige regler for påbegyndelse af tjenesteydelser inden fortrydelsesfristens udløb.

Afbestilling

Afbestilling af hele eller dele af en booking skal altid ske skriftligt via e-mail, SMS eller anden skriftlig kommunikationskanal.

En afbestilling er først registreret, når IZANEL Copenhagen ApS har modtaget den skriftlige meddelelse. Hvis en afbestilling drøftes telefonisk, skal kunden efterfølgende fremsende afbestillingen skriftligt.

Ved afbestilling gælder følgende:

61 dage eller mere før den bookede dato:
Det indbetalte reservationsdepositum på 1.000 kr. tilbagebetales ikke.

60–31 dage før den bookede dato:
Der opkræves 50 % af prisen for den del af bookingen, der afbestilles. Et allerede indbetalt reservationsdepositum modregnes i beløbet.

30 dage eller mindre før den bookede dato:
Der opkræves 100 % af prisen for den del af bookingen, der afbestilles. Et allerede indbetalt reservationsdepositum modregnes i beløbet.

Fjernelse af én eller flere personer, ydelser eller andre dele af reservationen betragtes som en delvis afbestilling. Afbestillingsbetalingen beregnes på baggrund af prisen for den del af bookingen, der fjernes.

Manglende betaling af depositum, udeblivelse, booking af en anden stylist eller manglende benyttelse af reservationen udgør ikke i sig selv en afbestilling.

Efter udløbet af en eventuel lovbestemt fortrydelsesfrist gælder afbestillingsbetingelserne uanset årsagen til kundens afbestilling.

Ansvar for bookingen

Den person, der foretager bookingen, er ansvarlig for den samlede reservation og betaling over for IZANEL Copenhagen ApS.

Omfatter bookingen styling af flere personer, eksempelvis brudepiger, familie, gæster eller andre deltagere, betragtes alle de aftalte ydelser som en del af den samlede booking.

Den bookingansvarlige er ansvarlig for betaling af hele reservationen, også hvis en eller flere af de øvrige personer efterfølgende ikke ønsker eller ikke kan benytte deres bookede ydelse.

Fjernes en person eller ydelse fra reservationen, følger dette reglerne for delvis afbestilling.

Ændring eller flytning af booking

Ønsker kunden at ændre dato, tidspunkt, lokation, antal personer, ydelser eller andre væsentlige dele af bookingen, skal dette meddeles skriftligt.

En ændring er først gældende, når den er bekræftet af IZANEL Copenhagen ApS.

Ønsker kunden at flytte hele bookingen til en anden dato, betragtes den oprindelige dato som afbestilt og følger de gældende afbestillingsbetingelser, medmindre IZANEL Copenhagen ApS accepterer at overføre reservationen til den nye dato.

En ny dato kan kun tilbydes, hvis der er ledig kapacitet.

Ændringer af lokation, tidspunkt eller bookingens omfang kan medføre ændringer i tidsplan, transportomkostninger og den samlede pris.

Ekstra personer og ydelser

Ønsker kunden efter bookingen at tilføje flere personer eller ydelser, kan dette imødekommes, hvis der er tilstrækkelig tid og kapacitet.

Ekstra personer, hårstyling, makeup, touch-ups eller andre ydelser, der ønskes tilføjet på selve dagen, udføres kun, hvis tiden tillader det, og afregnes særskilt.

Forsinkelse og udeblivelse

Kunden er ansvarlig for, at kunden selv og øvrige personer i bookingen er klar til styling på de aftalte tidspunkter.

Ved forsinkelse, der skyldes kunden, personer omfattet af bookingen eller forhold på lokationen, kan IZANEL Copenhagen ApS ikke garantere, at alle bookede ydelser eller ekstra ønsker kan gennemføres inden for den reserverede tid.

Den aftalte sluttid fastholdes som udgangspunkt.

Ydelser, der helt eller delvist ikke kan gennemføres som følge af forsinkelse, udeblivelse eller manglende tilstedeværelse, betragtes ikke som afbestilt og betales som aftalt.

Hvis tidsplanen tillader det, kan den reserverede tid forlænges efter aftale. Ekstra tid afregnes særskilt.

Betaling på dagen

Betaling for de bookede ydelser sker på dagen for bookingen, medmindre andet er aftalt skriftligt på forhånd.

Kunden kan selv vælge, om betalingen foretages før eller under stylingen eller eventet, dog senest inden kunden og IZANEL Copenhagen ApS forlader hinanden efter den aftalte booking.

Et allerede indbetalt reservationsdepositum fratrækkes den samlede pris.

På dagen modtages betaling via MobilePay eller kontant.

Bankoverførsel accepteres ikke som betalingsform på dagen.

Kørsel og transport

Ved styling eller events på kundens eller en anden aftalt lokation beregnes kørsel efter IZANEL Copenhagen ApS’ gældende kørselspriser, medmindre andet er aftalt skriftligt.

Eventuelle udgifter til parkering, betalingsbro, færge eller andre nødvendige transportomkostninger betales af kunden ud over den aftalte pris for ydelsen og kørsel.

Kunden er ansvarlig for at oplyse korrekt adresse samt relevante oplysninger om adgangs- og parkeringsforhold.

Ændres lokationen efter bookingen, kan dette medføre ændring af kørselsprisen, transportomkostningerne og tidsplanen.

Prøvesessioner

Prøvesessioner er frivillige og separate ydelser, som kunden selv kan vælge at booke i forbindelse med sin stylingbooking.

Prøvesessioner er ikke inkluderet i prisen for den endelige styling og bookes og afregnes særskilt.

Ved en samlet prøvesession med både hår og makeup reserveres der som udgangspunkt ca. 2 timer.

Bookes prøve på hår eller makeup separat, reserveres der som udgangspunkt ca. 1 time pr. prøvesession.

Den reserverede tid omfatter konsultation, afprøvning og tilpasning af det ønskede look.

Ønsker kunden yderligere afprøvninger, større ændringer eller ekstra tid ud over den reserverede prøvesession, kan dette tilkøbes, hvis kalenderen tillader det. Ekstra tid afregnes særskilt efter den gældende pris.

IZANEL Copenhagen ApS kan ikke garantere, at en prøvesession kan forlænges på dagen, da der kan være efterfølgende bookinger.

En gennemført prøvesession er en selvstændig leveret ydelse og refunderes ikke, hvis kunden efterfølgende ændrer eller afbestiller den tilhørende stylingbooking.

Ændringer og ønsker på dagen

Stylingen udføres med udgangspunkt i det look og de ønsker, der er aftalt med kunden. Mindre tilpasninger undervejs er naturligvis en del af stylingen.

Ønsker kunden væsentlige ændringer, et andet look eller yderligere styling, imødekommes dette så vidt muligt inden for den reserverede tid.

Kræver ændringen ekstra tid, kan dette kun tilbydes, hvis tidsplanen tillader det. Ekstra tid eller yderligere ydelser afregnes særskilt.

Har kunden gennemført en prøvesession, anvendes det aftalte look fra prøvesessionen som udgangspunkt på dagen, medmindre andet er aftalt.

Forberedelse

Kunden og øvrige personer i bookingen bedes følge de forberedelsesvejledninger, som IZANEL Copenhagen ApS eventuelt har givet inden stylingen.

Personlige hårdele, extensions, slør, hårpynt eller andet tilbehør, som ønskes anvendt, skal være tilgængeligt ved stylingens start, medmindre andet er aftalt.

Hvis manglende forberedelse eller manglende tilbehør medfører ekstra tidsforbrug, kan dette påvirke, hvad der kan nås inden for den reserverede tid.

Hvis vi bliver forhindret

Skulle IZANEL Copenhagen ApS eller den aftalte stylist undtagelsesvist blive forhindret i at gennemføre den aftalte styling eller event, vil vi så vidt muligt forsøge at finde en kvalificeret erstatningsstylist fra vores professionelle netværk.

Hvis dette ikke er muligt, tilbagebetales det beløb, kunden har betalt for de ydelser, der ikke kan leveres.

Bookingbekræftelse og betingelser

Ved onlinebooking bliver kunden bedt om at læse og acceptere IZANEL Copenhagen ApS’ gældende betingelser som en del af bookingen.

Ved bookinger, der aftales direkte med IZANEL Copenhagen ApS, eksempelvis telefonisk, via e-mail, SMS eller sociale medier, kan aftalen indgås direkte mellem kunden og IZANEL Copenhagen ApS. Bookingen oprettes herefter i bookingsystemet, og kunden modtager en bookingbekræftelse med oplysninger om reservationen samt adgang til de gældende betingelser.

Betaling af reservationsdepositum er ikke en forudsætning for, at en allerede indgået aftale er bindende.

Kunden er ansvarlig for at kontrollere bookingbekræftelsen og kontakte IZANEL Copenhagen ApS hurtigst muligt, hvis oplysninger om dato, tidspunkt, lokation, personer eller bookede ydelser ikke stemmer overens med det aftalte.

De betingelser, der er knyttet til den konkrete booking, gælder for reservationen. Senere ændringer af IZANEL Copenhagen ApS’ generelle betingelser ændrer ikke betingelserne for en allerede indgået booking.

Version 1.0 – Gældende fra 2. oktober 2026 – IZANEL Copenhagen ApS

Scroll to Top